Kollektion: Powerstation – bærbar strømstation

1. Kapacitet (Wh) – hvor længe holder den?

Wattimer (Wh) fortæller, hvor meget energi batteriet rummer. Tommelfingerregel: divider kapaciteten med apparatets effekt, så har du antallet af timer. En station på 1.024 Wh kan fx typisk køre en køleboks på 60 W i omegnen af 14 timer, når konverteringstab er regnet med. Reelle driftstider afhænger af temperatur, apparat og batteriets alder.

2. Udgangseffekt (W) – hvad kan den overhovedet trække?

Den kontinuerlige effekt afgør, hvilke apparater der kan tændes. Op til ca. 300 W rækker til laptop, router, lys og telefoner. Skal du køre elkedel, kompressor, mikroovn eller elværktøj, skal du op omkring 1.800–2.300 W. Kig samtidig på peak-effekten: motorer og kompressorer trækker et kort spidsforbrug i opstartsøjeblikket, der er markant højere end deres mærkeeffekt.

3. Batteritype: LiFePO4 eller almindeligt li-ion

LiFePO4 (LFP) er specificeret til omkring 3.000–4.000 opladningscyklusser mod typisk 500–800 for almindeligt li-ion, og teknologien er mere termisk stabil. Skal stationen stå som fast nødstrøm i huset eller bruges hver uge, er LFP pengene værd. Til én weekendtur om året betyder forskellen mindre.

4. Opladning: net, bil og solceller

De fleste modeller lader fra 230V, 12V biludtag og solpanel. Solcelleopladning kræver, at panelets spænding ligger inden for stationens MPPT-vindue – tjek volt-området, før du køber panel, ellers lader den ikke. Hurtigopladning fra nettet er relevant, hvis stationen skal være klar igen mellem to ture.

5. Vægt, støj og udtag

Under 5 kg bærer du i én hånd; over 20 kg flytter du reelt ikke rundt. Tæl antallet af 230V-udtag, og kig på USB-C PD-effekten – 100 W eller mere lader en moderne laptop i fuld hastighed. Blæserstøj er værd at tjekke, hvis stationen skal stå i et soverum eller en autocamper.

Hurtig oversigt: hvad skal du bruge?

Hvad er forskellen på en powerstation og en powerbank?

En powerbank leverer kun USB-strøm til telefon og tablet og måles i mAh. En powerstation har en indbygget inverter og en rigtig 230V-stikkontakt, måles i Wh og kan drive almindelige apparater. Grænsen er flydende: enheder omkring 200–300 Wh med både USB-C og 12V ligger midt imellem. Leder du efter det mindre format, finder du powerbanks og batterier her.

Kan en powerstation køre et køleskab under strømafbrydelse?

Ja, hvis udgangseffekten kan klare kompressorens opstartsstrøm – typisk skal du op omkring 1.800 W eller mere. Et almindeligt A-mærket køleskab bruger cirka 0,3–0,5 kWh i døgnet, så en station på 1.000–2.000 Wh vil normalt kunne holde det kørende i et døgn eller to. Tjek altid mærkepladen på dit eget køleskab.

Kan jeg lade den op med solceller?

De fleste modeller har en MPPT-solcelleindgang. Det afgørende er, at panelets tomgangsspænding ligger inden for stationens angivne volt-område, og at stikket passer (ofte XT60 eller MC4 via adapter). Ladetiden afhænger helt af panelets effekt og af vejret.

Hvor længe holder en powerstation?

Levetiden måles i opladningscyklusser. En LiFePO4-station er typisk specificeret til 3.000–4.000 cyklusser, før kapaciteten er faldet til omkring 80 %. Ved ugentlig brug svarer det til mange års drift. Opbevar den ved 40–80 % opladning, hvis den skal stå ubrugt i længere tid.

Kan jeg tage den med i flyet?

Nej. Luftfartsreglerne tillader normalt kun litiumbatterier op til 100 Wh i håndbagagen (op til 160 Wh efter forudgående aftale med selskabet). Alle egentlige powerstations ligger langt over den grænse.

Kan den bruges som nødstrøm til alarm, router og overvågning?

Den kan holde udstyret kørende under et strømsvigt, men en powerstation skifter ikke automatisk over som en UPS. Skal netværk og alarm køre videre uden et sekunds afbrydelse, er en UPS det rigtige valg – en powerstation er til gengæld langt mere fleksibel, fordi du kan tage den med.